Bevisthed i ledelse

Artikler om lederrollen, svære samtaler, relationer, nærvær i ledelse og indre lederskab.

Jo ledere bliver også stress syge

-Undersøgelser viser at op mod 25% af lederne hele eller det meste af tiden føler sig stressede.

Der er også tal, der tyder på at knap hver 5. (18%) af ledernes sygemeldinger er relateret til stress

Alligevel støder jeg jævnligt på ledere, der siger:

”Det sker ikke for mig”.

Det udsagn kan der være en naturlig forklaring på.

Den stressramte er ofte den sidste der opdager stressen og det selvom symptomerne på stress er ganske markante. Det skyldes blandt andet at stress rammer de kognitive funktioner og evnen til at mærke kroppen. 

Når stressen rammer sørger stressen for at den ramte ikke kan mærke den særlig tydeligt. Det er ”kemi” i hjernen som sørger for alarmberedskab med fokus på overlevelse – kæmp, frys eller flygt – og i den sammenhæng er eftertænksomhed og refleksion ligesom ikke relevant. 

Derfor er det så svært at mærke stressen før det er gået grueligt galt.

Men der kan også være noget andet på spil, der mindst lige så problematisk:

Du vil ikke indrømme at du har det svært fordi du er leder og ledere har styr på det og på sig selv.

Når stress bliver til skam

For mange ledere er stress også forbundet med skam.

De har et stærkt selvbillede af, at de skal kunne håndtere pres, skabe retning og være den, andre kan læne sig op ad.

Derfor kan de første tegn på stress opleves som et personligt nederlag:

Jeg burde kunne klare det her.
Jeg må bare tage mig sammen.
Hvad tænker medarbejderne, hvis jeg ikke kan holde til det?

Jo mere stressen vokser, desto sværere kan det blive at tale om den. Ikke nødvendigvis fordi lederen mangler viden om stress, men fordi stressen udfordrer selve lederidentiteten.

Når vi skammer os, trækker vi os ofte. Vi skjuler symptomerne, arbejder endnu hårdere og forsøger at kompensere.

Paradoksalt nok er det netop denne strategi, der kan få stressen til at udvikle sig yderligere.

Jeg er stødt på lederne, der efter en stress sygemelding har erkendt:

“Jeg så det faktisk ikke komme.”

Ikke fordi symptomerne ikke var der, men fordi det kan være svært at acceptere, at de som ledere også har grænser.

At reagere på stress er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at man er et menneske med et nervesystem, der har været under belastning for længe.

Hvorfor bliver ledere ramt af stress?

Der er sjældent én enkelt årsag til, at en leder udvikler stress. Oftest er det summen af belastninger over tid.

Mange ledere står i et krydspres mellem organisationens krav, medarbejdernes behov og egne ambitioner. Samtidig oplever mange, at arbejdsmængden er steget, at forandringerne kommer hurtigere, og at forventningen om tilgængelighed næsten er blevet en del af jobbet.

For nogle er det de mange opgaver og den manglende tid, der bliver belastende.

For andre handler det om de følelsesmæssige krav ved at skulle håndtere konflikter, svære beslutninger eller medarbejdere, der ikke trives.

Manglende beslutninger eller konflikter i eller med den øvrige ledelse, ringe indflydelse på beslutninger og et ledelsesmandat der ikke nødvendigvis er tydeligt kan også være faktorer, der slider på lederne og især mellemlederne kan blive ramt.

Derudover er mange ledere drevet af en høj ansvarsfølelse. De vil gerne gøre det godt, være der for andre og levere resultater. Det er i sig selv en stor styrke, men det kan også betyde, at man bliver ved lidt længere, siger ja til lidt mere og tilsidesætter egne signaler lidt for længe.

Stress opstår ikke, fordi man er svag eller ikke kan klare presset. Stress opstår, når belastningen over tid overstiger de ressourcer og muligheder for restitution, vi har til rådighed.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de signaler, kroppen og hjernen sender – også når man er leder.

Stress – genkend symptomerne hos dig selv og andre

Stress viser sig sjældent ens fra person til person. Men jo tidligere vi bliver opmærksomme på signalerne, desto større er muligheden for at forebygge et længerevarende stressforløb.

Der kan være mange forskellige symptomer, men her får du et par af klassikerne:
• Søvnbesvær
• Maveproblemer, eksempelvis forstoppelse eller diarré
• Uro i kroppen, problemer med at falde til ro og slappe af
• Kortere lunte, bliver lettere irriteret eller vred
• Aggressiv adfærd og flere konflikter
• Sjusk
• Svingende arbejdsindsats
• Træthed
• Rastløs
• Øget frustration og følelse af magtesløshed
• Sårbar overfor kritik
• Modtagelig overfor virus og infektioner

Hvilke af disse tegn på stress genkender du hos dig selv eller hos en leder, du arbejder tæt sammen med?

Husk i øvrigt at stress og travlhed IKKE er det samme.
Det er ikke farligt at have travlt, det er den langvarige stress er der er problemet.

Stress går ikke væk af sig selv

For mange ledere bliver sommerferien eller en lang weekend et håb om, at det hele falder på plads igen. Men hvis belastningen har stået på længe, er det sjældent tre ugers ferie, der løser problemet.

Jeg skrev tidligere et opslag på LinkedIn om netop dette: at ferie kan give et pusterum, men sjældent er løsningen på længerevarende stress. Du kan læse opslaget her: Det kan 3 ugers sommerferie ikke fikse om stress.

Hvis du kan genkende nogle af symptomerne hos dig selv eller en leder i din organisation, er det vigtigt at reagere i tide.

Derfor har jeg udviklet forløbet Mindre stress – mere trivsel, hvor vi arbejder med at forstå stressens mekanismer, genopbygge trivsel og skabe bæredygtige måder at være leder på – uden at skulle præstere sig ud af stressen.
Du kan læse mere om forløbet her: Mindre stress – mere trivsel.

Jo tidligere vi reagerer på stress, desto større er muligheden for at forebygge et længere og mere alvorligt forløb – både for den enkelte leder og for organisationen.

Stress hos ledere - FAQ

Kan ledere blive syge af stress?

Ja. Ledere er lige så udsatte for stress som andre medarbejdere – og nogle undersøgelser peger på, at de i visse situationer kan være endnu mere udsatte på grund af ansvar, kompleksitet og høje forventninger.

Hvordan ved jeg, om jeg er stresset?

Stress viser sig ofte gennem både fysiske, mentale og adfærdsmæssige symptomer som søvnproblemer, irritabilitet, træthed og koncentrationsbesvær.

Ledelsesrådgivning med blik for både opgave og menneske

Jeg hjælper ledere og organisationer med at finde ro i kompleksitet og retning i forandring.
Når ansvar, relationer og resultater presser sig på, kan det være svært at skabe overblik – og endnu sværere at skabe trivsel samtidig.

En vigtig pointe i min tilgang er, at trivsel og resultater ikke er modsætninger. Tværtimod.
Langtidsholdbare resultater opstår, når mennesker føler sig trygge, set og taget alvorligt.

Med mere end 20 års erfaring inden for ledelse, forandring, organisationsudvikling og MBSR mindfulness kombinerer jeg praksis, refleksion og konkret handling. Jeg skaber et fortroligt rum, hvor ledere kan lande, få perspektiv og træffe beslutninger med klarhed – også når situationen er kompleks.

Mit tilgang tager afsæt i relationer, psykologisk tryghed og ansvarlig ledelse. For god ledelse handler i sidste ende om mennesker. Om dig selv – og om dem, du leder.

Jo ledere bliver også stress syge Read More »

Når ledelse foregår i underskud

Der findes stadig en særlig fortælling om den stærke leder.

Lederen, der altid er på, og sender og svarer på e-mails døgnet rundt.

Lederen der tager møder i ferien og sender beskeder på helligdage. Klarer sig på for lidt søvn og lidt for meget kaffe.

Og som bærer sine 70-80 timers arbejdsuger som et tegn på engagement og ansvarlighed.

Er det fordi vi stadig forbinder høj belastning med høj dedikation?

Måske handler fortællingen om status. Om at lange arbejdsdage bliver et synligt bevis på engagement, betydning eller ansvar. Måske er vi stadig bange for, hvad andre tænker, hvis vi ikke altid er på.

Uanset svaret er fortællingen et problem.

En farlig glidebane

Når søvn og restitution bliver noget, vi konstant skærer fra for at få arbejdslivet til at hænge sammen, påvirker det ikke kun vores energi. Det påvirker vores evne til at lede.

Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden.

Men gradvist.

For de fleste ledere kan godt komme igennem en periode med for lidt søvn. Det alvorlige opstår først, når underskuddet bliver normalen.

Når det høje tempo bliver identitet.
Når restitution bliver noget, man “må tage senere”.
Når træthed bliver så almindelig, at vi holder op med at registrere den.

For søvnmangel påvirker langt mere end koncentration og humør.

Forskning peger blandt andet på påvirkning af:

  • dømmekraft
  • impulskontrol
  • følelsesmæssig regulering
  • hukommelse
  • kreativitet
  • evnen til at håndtere kompleksitet

Med andre ord: præcis de kapaciteter mange ledere lever af hver eneste dag.

Søvnmangel er ikke bare et personligt problem

Når en leder møder på arbejde i vedvarende søvnunderskud, er konsekvensen ikke kun personlig. Den bliver relationel og organisatorisk.

Det kan mærkes i kvaliteten af beslutningerne.
I konflikttærsklen.
I evnen til at lytte.
I tålmodigheden.
I den psykologiske tryghed.
I hvor meget kompleksitet der kan rummes uden at reagere for hurtigt eller for firkantet.

Mange ledere ville aldrig acceptere, at deres medarbejdere mødte påvirkede op på arbejde.

Men samtidig har vi i årevis romantiseret en arbejdskultur, hvor kronisk overbelastning næsten bliver et ideal.

Det synes jeg er værd at se nærmere på.

For bæredygtig ledelse handler ikke kun om strategier, prioriteringer og organisationsdesign.

Det handler også om noget langt mere basalt:

Om den tilstand vores hjerne, nervesystem og dømmekraft arbejder fra.

Og den er bare ringere, når vi mangler søvn, ro og hvile

Ledelse i et nyt perspektiv

Måske er tiden kommet til, at vi holder op med at beundre ledere, der konstant arbejder i underskud?

Måske skal vi stoppe med at betragter ledere, der svarer på mails kl. 23, som særligt engagerede?

Eller stoppe med at se utilgængelighed som manglende ambition?

Og holde op med at forveksle kapacitet med arbejdstimer??

Ikke fordi engagement er et problem.

Men fordi god ledelse kræver adgang til hele den kapacitet, man er sat til at lede.

Især i en verden der kun bliver mere og mere kompleks.

 

Ledelsesrådgivning med blik for både opgave og menneske

Jeg hjælper ledere og organisationer med at finde ro i kompleksitet og retning i forandring.
Når ansvar, relationer og resultater presser sig på, kan det være svært at skabe overblik – og endnu sværere at skabe trivsel samtidig.

En vigtig pointe i min tilgang er, at trivsel og resultater ikke er modsætninger. Tværtimod.
Langtidsholdbare resultater opstår, når mennesker føler sig trygge, set og taget alvorligt.

Med mere end 20 års erfaring inden for ledelse, forandring, organisationsudvikling og MBSR mindfulness kombinerer jeg praksis, refleksion og konkret handling. Jeg skaber et fortroligt rum, hvor ledere kan lande, få perspektiv og træffe beslutninger med klarhed – også når situationen er kompleks.

Mit tilgang tager afsæt i relationer, psykologisk tryghed og ansvarlig ledelse. For god ledelse handler i sidste ende om mennesker. Om dig selv – og om dem, du leder.

Når ledelse foregår i underskud Read More »

Når indre støj står i vejen for dit nærvær som leder

- om tanker, følelser og de svære samtaler, hvor der er noget på spil.

Som leder er der samtaler, der fylder mere end andre.
Samtaler om trivsel, samarbejde, fejl, grænser, konflikter eller forandringer.

Ofte ved vi godt, hvad vi gerne vil sige.
Men alligevel oplever mange ledere, at det ikke altid bliver, som de havde håbet.
Ikke fordi de mangler kompetencer – men fordi der er for meget, der foregår indeni.

Når den indre støj tager over

Indre støj kan være:

  • tanker om, hvad den anden mon tænker om dig
  • bekymring for at gøre situationen værre
  • irritation, der blusser op
  • kropsligt ubehag i form af hjertebanken, åndenød og rystede, varme hænder
  • usikkerhed på, om du håndterer det rigtigt
  • ønsket om bare at få samtalen hurtigt overstået
  • frygt for den andens reaktion, f.eks. gråd eller raseri

Alt sammen helt menneskeligt. Og helt normalt, især når der er noget på spil.

Problemet opstår, når den indre støj:

  • fylder mere end det menneske, du sidder overfor
  • gør dig mindre nærværende
  • får dig til at reagere i stedet for at handle bevidst
Det paradoksale ved svære samtaler

De samtaler, der betyder mest, kræver mest nærvær, ro og tydelighed.

Men netop dér har vi ofte:

  • mest på spil
  • mest indre pres
  • mest indre støj

Det er ikke et spørgsmål om at undgå indre støj.

Det er et spørgsmål om at håndtere indre støj.

Håndtering af indre støj – en overset tilgang for ledere

Håndtering af indre støj handler om din evne til at:

  • opdage, hvad der sker i dig
  • rumme dine egne reaktioner
  • uden at lade dem styre situationen

Det betyder ikke, at du skal være:

  • følelsesløs
  • neutral
  • perfekt

Det betyder, at du kan være til stede med det, der er – uden at blive fanget af det.

Tre former for indre støj, jeg ofte møder hos ledere

1. Bekymringsstøjen
“Hvad hvis det her går galt?”
“Hvad hvis hun bliver ked af det?”
“Hvad hvis jeg mister tillid?”

Bekymringerne vil beskytte dig, men ender ofte med at gøre dig mindre tydelig fordi du ”væver” og pakker dit budskab ind.

2. Irritationsstøjen
“Hvorfor skal jeg altid tage de her samtaler?”
“Hvorfor kan han ikke bare tage sig sammen?”

Irritationen vil skabe afstand, men risikerer at lukke for dialogen.

3. Præstationsstøjen
“Jeg skal sige det rigtigt.”
“Jeg må ikke lave fejl.”

Præstationsstøjen vil sikre kvalitet, men kan gøre dig stiv og mindre empatisk.

Hvad gør du så, når du mærker den indre støj?

Ikke ved at presse den væk.
Ikke ved at tage dig sammen.
Ikke ved at lade som ingenting.

Men ved at skabe et lille indre mellemrum.

Et øjeblik, hvor du:

  1. registrerer både følelser, tanker og kroppen: “Der er meget i mig lige nu.”
  2. trækker vejret én gang langsomt
  3. vender opmærksomheden tilbage til den, du sidder overfor

Det lyder banalt.
Men det er ofte nok til, at du igen kan vælge hvordan du vil være i samtalen.

Nærvær er ikke fravær af tanker – men evnen til at vende tilbage

Mange tror, at nærvær betyder, at man ikke må tænke eller føle noget.

Det er ikke realistisk.

Og det er heller ikke nødvendigt.

Nærvær handler om:
at kunne vende tilbage – igen og igen – til det, der er vigtigst lige nu.

I den svære samtale er det:

  • relationen
  • formålet
  • og mennesket foran dig
En lille øvelse før den svære samtale

Du kan prøve dette næste gang, du står over for en vigtig samtale:

  1. Sæt dig et øjeblik i ro
  2. Spørg dig selv:
    Hvad fylder i mig lige nu? Tjek ind i krop, tanker og følelser
  3. Anerkend det – uden at analysere og uden at prøve at bekæmpe
  4. Spørg derefter:
    Hvordan vil jeg gerne være til stede i denne samtale?

Det ene spørgsmål skaber bevidsthed.
Det andet skaber retning.

Når du arbejder med din indre støj, arbejder du også med din ledelseskvalitet

Ledere, der arbejder med deres indre liv, bliver ikke blødere.

De bliver:

  • tydeligere
  • roligere
  • mere troværdige
  • mere nærværende

Og det mærkes, især i de samtaler, der er sværest.

Afsluttende refleksion

Måske er det ikke flere værktøjer, du mangler.

Måske er det et sted, hvor du kan:

  • lægge præstationen fra dig
  • få ro på støjen
  • og stå mere klart i dig selv

For når du har ro i dig selv, bliver det lettere at skabe ro omkring dig.

Ledelsesrådgivning med blik for både opgave og menneske

Jeg hjælper ledere og organisationer med at finde ro i kompleksitet og retning i forandring.
Når ansvar, relationer og resultater presser sig på, kan det være svært at skabe overblik – og endnu sværere at skabe trivsel samtidig.

En vigtig pointe i min tilgang er, at trivsel og resultater ikke er modsætninger. Tværtimod.
Langtidsholdbare resultater opstår, når mennesker føler sig trygge, set og taget alvorligt.

Med mere end 20 års erfaring inden for ledelse, forandring, organisationsudvikling og MBSR mindfulness kombinerer jeg praksis, refleksion og konkret handling. Jeg skaber et fortroligt rum, hvor ledere kan lande, få perspektiv og træffe beslutninger med klarhed – også når situationen er kompleks.

Mit tilgang tager afsæt i relationer, psykologisk tryghed og ansvarlig ledelse. For god ledelse handler i sidste ende om mennesker. Om dig selv – og om dem, du leder.

Når indre støj står i vejen for dit nærvær som leder Read More »

Din arbejdsplads er ikke din familie

- heller ikke selvom relationerne er tætte.

De fleste ledere gør sig umage for at have et godt forhold til deres medarbejdere.

De er optaget af relationen, af tillid og af at skabe et trygt arbejdsmiljø.

Det er godt.

Det er faktisk afgørende.

Gode relationer mellem leder og medarbejder er ofte forudsætningen for stærkt samarbejde, trivsel og gode resultater.

Men der er også en potentiel fælde, som kan være svær at få øje på, mens man står midt i den.

Når relationen glider over i noget andet

Udfordringen opstår, når relationen bliver så tæt, at den begynder at ligne noget familiært.

I en familie holder vi – ideelt set – sammen uanset hvad.
Vi passer på hinanden, har hinandens ryg og accepterer hinanden, også når vi ikke lever op til forventningerne.
Relationen er i sig selv kernen.

På en arbejdsplads er kernen en anden.

Her er det fælles udgangspunkt de opgaver, organisationen skal løse og de resultater, der skal skabes.
Relationer er vigtige.
Men de er ikke formålet i sig selv.

Det er en væsentlig forskel.

Relationer og resultater er ikke modsætninger, men de er heller ikke det samme

Gode relationer bidrager ofte til bedre resultater.
Det ved de fleste ledere godt.

Men i yderste konsekvens er relationerne ikke det, virksomheden eksisterer for.

Uden resultater er der ingen opgaver.

Og uden opgaver er der ingen arbejdsplads.

Som leder har du derfor et særligt ansvar:

At bidrage til, at organisationen kan levere de resultater, den er sat i verden for.

Det ansvar kan komme i konflikt med relationen.

Det ledelsesmæssige dilemma

Der opstår et dilemma, når du som leder bliver tilbageholdende med:

  • at tage de svære samtaler  
  • at stille tydelige krav  
  • at give ærlig feedback  
  • at træffe beslutninger, der kan påvirke relationen  

Ikke fordi du ikke ved, hvad der er nødvendigt.
Men fordi du er bange for at såre.
Eller for at skade relationen.

Det er helt menneskeligt.

Og meget forståeligt.

Men her kan relationen – paradoksalt nok – komme i vejen for dit lederskab.

At holde balancen

Ledelse handler ikke om at vælge relation eller resultater.

Det handler om at kunne holde balancen mellem de to.

At kunne være:

  • nærværende og tydelig  
  • relationel og ansvarlig  
  • menneskelig og professionel

Det betyder, at du nogle gange må:

  • sige noget, der ikke er rart at høre  
  • fastholde en beslutning, også når den udfordrer relationen  
  • tage ansvar, selvom det koster på kort sigt  

Ikke for at skabe afstand.
Men for at tage dit ledelsesansvar alvorligt.

En refleksion til dig som leder

Måske kan du stille dig selv dette spørgsmål:

Er der situationer, hvor hensynet til relationen holder mig tilbage fra at gøre det, jeg egentlig ved er nødvendigt?”

Det er ikke et spørgsmål med et enkelt svar.

Men det kan være et vigtigt sted at starte.

For tætte relationer er en styrke.

Men de må ikke blive en erstatning for ledelse.

At være leder er ikke at være familiemedlem.

Det er at være ansvarlig for både mennesker og opgaven.

Og netop den balance er en af ledelsens svære – og vigtige – discipliner.

Perspektiv: Roller, magt og ansvar i ledelse

Som leder har du en rolle, der adskiller sig fra relationer i familie og venskaber – også selvom tonen er uformel og relationerne tætte.

Du har formel magt.

Du har ansvar for opgaver, prioriteringer og resultater.

Og du har ansvar for at træffe beslutninger, der ikke altid føles rare, men som er nødvendige.

Det betyder ikke, at du skal være distanceret eller kold.

Men det betyder, at relationen til dine medarbejdere aldrig er symmetrisk.

Netop derfor er tydelighed, grænser og ærlighed en del af omsorgen i ledelse.

Ikke som et brud på relationen – men som en måde at tage både mennesker og opgaven alvorligt.

Ledelsesrådgivning med blik for både opgave og menneske

Jeg hjælper ledere og organisationer med at finde ro i kompleksitet og retning i forandring.
Når ansvar, relationer og resultater presser sig på, kan det være svært at skabe overblik – og endnu sværere at skabe trivsel samtidig.

En vigtig pointe i min tilgang er, at trivsel og resultater ikke er modsætninger. Tværtimod.
Langtidsholdbare resultater opstår, når mennesker føler sig trygge, set og taget alvorligt.

Med mere end 20 års erfaring inden for ledelse, forandring, organisationsudvikling og MBSR mindfulness kombinerer jeg praksis, refleksion og konkret handling. Jeg skaber et fortroligt rum, hvor ledere kan lande, få perspektiv og træffe beslutninger med klarhed – også når situationen er kompleks.

Mit tilgang tager afsæt i relationer, psykologisk tryghed og ansvarlig ledelse. For god ledelse handler i sidste ende om mennesker. Om dig selv – og om dem, du leder.

Din arbejdsplads er ikke din familie Read More »