ledersparring
Et fortroligt rum til dit lederskab
Som leder står du ofte alene med ansvar, beslutninger og de svære overvejelser. Der er meget, der skal fungere – forretning, relationer, trivsel og resultater – og det kan være svært at finde et sted, hvor du kan tænke højt uden at skulle præstere.
Det kan ledersparring (coaching + lidt mere) hjælpe dig med.
Ledersparring hos mig er et fortroligt og trygt rum, hvor du kan lande, få perspektiv og blive afklaret i dit lederskab.
Ledersparring er for dig, der ønsker støtte til at stå tydeligere i din rolle – uden at skulle være nogen anden, end den leder du allerede er. Sammen undersøger vi det, der fylder, og de valg, der kalder på opmærksomhed.
Ledersparring er bygget på coaching og med plads til at gå i dybden og – når der er brug for det – inddragelse af mine eller andres erfaringer.
Hvad ledersparring kan give dig
Ledersparring kan bl.a. støtte dig i at:
Sådan arbejder jeg med ledersparring
Min tilgang bygger på mange års erfaring som leder og ledelsesrådgiver kombineret med min baggrund som certificeret coach og MBSR-mindfulnessinstruktør.
Vi arbejder i et roligt tempo med udgangspunkt i coaching og din konkrete hverdag. Ofte starter vi vores 1:1 sparringssession med at lande og skabe overblik, før vi går videre til refleksion og afklaring af handlemuligheder.
Mindfulness og opmærksomhed kan indgå som en naturlig del af samtalen – ikke som noget, du skal kunne eller præstere, men som en støtte til nærvær og afklaring.
Du kan læse mere om sessionen nedenfor.
Typiske temaer i ledersparring
Ledersparring kan handle om mange forskellige temaer, f.eks.:
- dit ledelsesrum og dit personlige ståsted
- relationer til medarbejdere, kollegaer eller din egen leder
- coaching af dine medarbejdere i de rette situationer
- svære beslutninger eller dilemmaer
- grænsesætning, prioritering og ansvar
- forandringer, pres eller perioder med usikkerhed
Et samarbejde i tillid
Ledersparring er et fortroligt samarbejde.
Du kan tale frit, og vi aftaler altid, hvad der evt. bringes videre og hvad der bliver i rummet. Jeg er som ledelsescoach ikke interesseret i hurtige løsninger, men i at støtte dig i at finde din egen vej og dine egne svar.
Min coaching bygger på en fælles udforskning af det som er vigtigt for dig og har fokus på refleksion og konkrete handlinger, der kan alt fra mikrohandlinger til de store livsændrende beslutninger.
Praktisk ramme
klippekort
Ledersparring foregår som en række individuelle online coaching sessioner, som vi aftaler nærmere. Mange vælger at starte med et klippekort med 10 timer
Gratis session
Er du i tvivl om, hvorvidt ledersparring er det rette for dig, er du velkommen til at booke en gratis og uforpligtende samtale
Næste skridt
Hvis du er nysgerrig på, om ledersparring kan støtte dig i din hverdag som leder, er du velkommen til at booke en gratis samtale på 30 minutter her i min onlinekalender
Samtalen foregår online. Her kan vi begge mærke efter, om vi er et godt match, og vi kan drøfte hvilke mål det vil være mest hensigtsmæssigt at arbejde med.
Du er selvfølgelig også velkommen til at sende en mail eva@evaholmark.dk eller ringe til mig på 22 98 26 61.
Sådan foregår ledersparring/coaching:
Ledersparring er et fortroligt samarbejde, hvor vi tager udgangspunkt i det, du har brug for her og nu.
Det er et ledercoaching forløb med plads til dine refleksioner og overvejelser i en tydelig og tryg ramme, som støtter dig i dit lederskab.
Et ledersparringsforløb strækker sig ofte over flere samtaler, typisk omkring 10 coaching sessioner, men tempo og omfang aftaler vi sammen. Hver session varer 60 minutter.
I den første samtale bruger vi tid på at lære hinanden at kende og skabe klarhed over, hvad der er vigtigt for dig. Jeg stiller nysgerrige og åbne spørgsmål, som hjælper dig med at få overblik og perspektiv, f.eks.:
- Hvad er på spil for dig og andre?
- Hvorfor er det vigtigt at gøre noget?
- Hvilke muligheder ser du selv?
- Hvad er dit næste mulige skridt?
I de efterfølgende samtaler arbejder vi videre i et roligt tempo, hvor du afprøver nye perspektiver, handlemuligheder og greb i din hverdag – altid med respekt for dig, din rolle og din kontekst.
Ledersparring foregår som udgangspunkt online, men vi kan også mødes fysisk, hvis det giver bedre mening for dig. Så mødes vi enten på din arbejdsplads eller i lokaler, jeg sørger for. Du skal være opmærksom på, at pris for lokaler + transport faktureres særskilt.
Du kan vælge at booke hele forløbet på forhånd eller tage én samtale ad gangen.
Læs mere om de andre muligheder her:
Mindre stress, Mere trivsel
Ved at sætte fokus på egen trivsel, understøttes den hos medarbejdere