Der er også tal, der tyder på at knap hver 5. (18%) af ledernes sygemeldinger er relateret til stress

Alligevel støder jeg jævnligt på ledere, der siger:

”Det sker ikke for mig”.

Det udsagn kan der være en naturlig forklaring på.

Den stressramte er ofte den sidste der opdager stressen og det selvom symptomerne på stress er ganske markante. Det skyldes blandt andet at stress rammer de kognitive funktioner og evnen til at mærke kroppen. 

Når stressen rammer sørger stressen for at den ramte ikke kan mærke den særlig tydeligt. Det er ”kemi” i hjernen som sørger for alarmberedskab med fokus på overlevelse – kæmp, frys eller flygt – og i den sammenhæng er eftertænksomhed og refleksion ligesom ikke relevant. 

Derfor er det så svært at mærke stressen før det er gået grueligt galt.

Men der kan også være noget andet på spil, der mindst lige så problematisk:

Du vil ikke indrømme at du har det svært fordi du er leder og ledere har styr på det og på sig selv.

Når stress bliver til skam

For mange ledere er stress også forbundet med skam.

De har et stærkt selvbillede af, at de skal kunne håndtere pres, skabe retning og være den, andre kan læne sig op ad.

Derfor kan de første tegn på stress opleves som et personligt nederlag:

Jeg burde kunne klare det her.
Jeg må bare tage mig sammen.
Hvad tænker medarbejderne, hvis jeg ikke kan holde til det?

Jo mere stressen vokser, desto sværere kan det blive at tale om den. Ikke nødvendigvis fordi lederen mangler viden om stress, men fordi stressen udfordrer selve lederidentiteten.

Når vi skammer os, trækker vi os ofte. Vi skjuler symptomerne, arbejder endnu hårdere og forsøger at kompensere.

Paradoksalt nok er det netop denne strategi, der kan få stressen til at udvikle sig yderligere.

Jeg er stødt på lederne, der efter en stress sygemelding har erkendt:

“Jeg så det faktisk ikke komme.”

Ikke fordi symptomerne ikke var der, men fordi det kan være svært at acceptere, at de som ledere også har grænser.

At reagere på stress er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at man er et menneske med et nervesystem, der har været under belastning for længe.

Hvorfor bliver ledere ramt af stress?

Der er sjældent én enkelt årsag til, at en leder udvikler stress. Oftest er det summen af belastninger over tid.

Mange ledere står i et krydspres mellem organisationens krav, medarbejdernes behov og egne ambitioner. Samtidig oplever mange, at arbejdsmængden er steget, at forandringerne kommer hurtigere, og at forventningen om tilgængelighed næsten er blevet en del af jobbet.

For nogle er det de mange opgaver og den manglende tid, der bliver belastende.

For andre handler det om de følelsesmæssige krav ved at skulle håndtere konflikter, svære beslutninger eller medarbejdere, der ikke trives.

Manglende beslutninger eller konflikter i eller med den øvrige ledelse, ringe indflydelse på beslutninger og et ledelsesmandat der ikke nødvendigvis er tydeligt kan også være faktorer, der slider på lederne og især mellemlederne kan blive ramt.

Derudover er mange ledere drevet af en høj ansvarsfølelse. De vil gerne gøre det godt, være der for andre og levere resultater. Det er i sig selv en stor styrke, men det kan også betyde, at man bliver ved lidt længere, siger ja til lidt mere og tilsidesætter egne signaler lidt for længe.

Stress opstår ikke, fordi man er svag eller ikke kan klare presset. Stress opstår, når belastningen over tid overstiger de ressourcer og muligheder for restitution, vi har til rådighed.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de signaler, kroppen og hjernen sender – også når man er leder.

Stress – genkend symptomerne hos dig selv og andre

Stress viser sig sjældent ens fra person til person. Men jo tidligere vi bliver opmærksomme på signalerne, desto større er muligheden for at forebygge et længerevarende stressforløb.

Der kan være mange forskellige symptomer, men her får du et par af klassikerne:
• Søvnbesvær
• Maveproblemer, eksempelvis forstoppelse eller diarré
• Uro i kroppen, problemer med at falde til ro og slappe af
• Kortere lunte, bliver lettere irriteret eller vred
• Aggressiv adfærd og flere konflikter
• Sjusk
• Svingende arbejdsindsats
• Træthed
• Rastløs
• Øget frustration og følelse af magtesløshed
• Sårbar overfor kritik
• Modtagelig overfor virus og infektioner

Hvilke af disse tegn på stress genkender du hos dig selv eller hos en leder, du arbejder tæt sammen med?

Husk i øvrigt at stress og travlhed IKKE er det samme.
Det er ikke farligt at have travlt, det er den langvarige stress er der er problemet.

Stress går ikke væk af sig selv

For mange ledere bliver sommerferien eller en lang weekend et håb om, at det hele falder på plads igen. Men hvis belastningen har stået på længe, er det sjældent tre ugers ferie, der løser problemet.

Jeg skrev tidligere et opslag på LinkedIn om netop dette: at ferie kan give et pusterum, men sjældent er løsningen på længerevarende stress. Du kan læse opslaget her: Det kan 3 ugers sommerferie ikke fikse om stress.

Hvis du kan genkende nogle af symptomerne hos dig selv eller en leder i din organisation, er det vigtigt at reagere i tide.

Derfor har jeg udviklet forløbet Mindre stress – mere trivsel, hvor vi arbejder med at forstå stressens mekanismer, genopbygge trivsel og skabe bæredygtige måder at være leder på – uden at skulle præstere sig ud af stressen.
Du kan læse mere om forløbet her: Mindre stress – mere trivsel.

Jo tidligere vi reagerer på stress, desto større er muligheden for at forebygge et længere og mere alvorligt forløb – både for den enkelte leder og for organisationen.