Ledelse med blik for både opgave og menneske
Jeg arbejder med ledelse, fordi jeg er optaget af det menneske, der står midt i kompleksiteten.
Gennem mange år har jeg fulgt og arbejdet med ledere i tekniske og videnstunge organisationer og rådgivet om ledelse i hverdagen, i forandringer og i perioder med højt pres. Jeg ved, hvordan det føles at skulle navigere mellem ansvar, relationer og resultater, og samtidig bevare sig selv og passe på sit team.
Min erfaring spænder fra mange år som leder og rådgiver i større organisationer til interim ledelse og undervisning i lederskab og kompetenceudvikling.
Det giver mig et helhedsblik på ledelse både fra indersiden og udefra.
Som certificeret coach, forandringsleder og MBSR‑mindfulnessinstruktør arbejder jeg med ledelse, der bygger på ro, nærvær og bevidste valg, også når tempoet er højt.
Jeg kombinerer solid forretningsforståelse med indsigt i menneskers motivation, adfærd og reaktionsmønstre.
For mig handler god ledelse ikke om at have alle svarene, men om at kunne lytte, skabe tydelighed og stå trygt i det, der er.
Det er også den måde, jeg møder ledere på – med respekt, nysgerrighed og et blik for både opgaven og mennesket.
Min egen vej som leder
I dag er jeg selvstændig ledelsesrådgiver, hvor jeg støtter, hjælper og udvikler ledere, bl.a. med ledersparring og ledelsesassistance .
Min egen lederkarriere begyndte lidt tilfældigt, da jeg for mange år siden arbejdede som specialist i et mindre konsulenthus og fik muligheden for at prøve ledelseskræfterne af.
Sådan får mange jo deres første lederjob.
Derfor kender jeg de problemer, der følger med, når man går fra kollega og specialist til leder. Blandt andet at man får viden og informationer som man ikke kan dele og jeg skulle også lære at lade andre løse opgaverne på deres måde, og ikke nødvendigvis min.
Da jeg på et senere tidspunkt blev leder i en anden virksomhed var teamet tunge specialister med en helt anden faglighed end mig. Nogle arbejdede med den IT-drift jeg også havde ansvaret og andre arbejde i forskellige projekter og jeg fik værdifuld erfaring som linjeleder i en matrix organisation – udover at min IT-drift viden også blev styrket.
I de perioder, hvor jeg har arbejdet som specialist, har jeg primært rådgivet ledere og dermed været med i hverdagens ”ledelsesmaskinrum” i mange forskellige typer virksomheder. Så jeg har arbejdet med ledelse og ledelsesrådgivning i mere end 20 år.
Udover min praktiske erfaring er jeg certificeret MBSR mindfulnessinstruktør, coach og forandringsleder og er evigt nysgerrig med et hav af forskellige kurser og uddannelser bag mig, bl.a. Siemens’ interne lederuddannelse, certificeringer i personprofiler og træning i AI. Jeg er også en stor læsehest og du kan se nogle af mine inspirationskilder længere nede.
Faglitteratur, som måske også giver dig inspiration indenfor ledelse og livet i almindelighed:
- James Clear: Atomvaner
- David Cooperrider: Appreciative Inquiry
- Stephen R. Covey: 7 gode vaner
- Ricard Davidson: Din hjernes følelsesmæssige liv
- Debbie Ford: The right questions og Kast lys over skyggen
- Daniel Goleman: Følelsernes intelligens på arbejdspladsen
- Byron Katie: Elsk det som er
- Frederic Laloux: Reinventing organizations
- Eckhardt Trolle: Nuets kraft
- Morten Münster: Jytte bøgerne, Afdelingen for Magisk Tænkning
- Reinhard Stelter: Tredje generationscoaching
- Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard: Universal Furturist og Fremtidssans
Læs mere om mulighederne her:
Mindre stress, Mere trivsel
Ved at sætte fokus på egen trivsel, understøttes den hos medarbejdere